Hej, jeg hedder Mette.
Jeg er healingsterapeut og massør, og jeg hjælper mennesker – der lider af stress, står i en livskrise eller af andre årsager leder efter indre ro – med at få skuldrene ned og finde ud på den anden side til en følelse af lethed, glæde, balance og selvkærlighed.
At hjælpe andre mennesker med at øge deres livsglæde er mit inderste kald.
Men sådan har det ikke altid været…
Tilbage i 2010 døde min far meget pludseligt.
Det kom som en chok for mig, og jeg stod tilbage med en masse følelser, jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre med.
8 måneder før min fars død blev mine forældre udsat for et væbnet røveri i deres eget hjem.
Hele min familie var stærkt påvirket – særligt min far som udviklede mange stress og angst-symptomer, men ikke ville modtage hjælp.
Og det endte desværre med, at han døde af sine symptomer, han faldt om med hjertestop.
Efter min fars død ændrede mit liv sig.
Få måneder efter begyndte min krop at lukke ned.
Til at starte med fik jeg ondt i musklerne og havde svært ved dagslys.
Og derfra bevægede det sig videre, så det til sidst føltes som om, jeg ikke kunne bruge mit skelet.
Alt var låst i mig og de kraftigste migræneanfald begyndte at hagle ned over mig.
Det var som om, mit liv var blevet forvandlet til en uoverskuelig kamp mod smerter, der var voldsommere, end jeg nogensinde havde oplevet før.
I et forsøg på at komme symptomerne til livs, opsøgte jeg en række forskellige behandlere, bl.a. en kiropraktor, som via behandlinger og medicin (migræne-tabletter, morfin mv.) skabte kortvarige lindringer uden dog på nogen måde at komme problemerne til livs.
Smerterne kom altid igen.