Skip links

Genfind dine kreative sider

Tid: 24.46

Beskrivelse: Denne meditation inspirerer dig til at opdage dig selv, din følsomhed og medfødte kreativitet. I meditationen vil du kontakte din feminine energi og opleve din indre styrke og selvtillid.

Anbefalet farveduft: Orange

DKK 49,00

Description

Intro til meditation:
Denne meditation kan hjælpe dig til at finde mere ro i din krop, sind og hjælpe dig til klarhed i dit liv. Derfor kan du godt forvente at du får sat gang i din personlige udvikling. Formålet med mine meditationer er at hjælpe dig til bedre at kunne mærke din intuition og hvem du er. Intuitionens stemme er ofte meget stille. Så hvis dit sind larmer overdøver du din intuition og derfor vil du have svært ved at tage de bedste valg i dit liv for dig selv.

Når du mediterer opbygger du en god fornemmelse for hvad der er rigtigt for dig og træner dig selv til at være i nuet. Meditation vil give dig muligheden for at skabe kontakt til din krop, vejrtrækning, nervesystem og begynde at bearbejde gamle situationer som har påvirket dig i mere eller mindre grad.

I mine meditationer vil du modtage healing, hvilke gør at du vil kunne mærke mere træthed, kulde/varme strømme om dig eller at du får ny energi. Når du slipper gamle overbevisninger, giver du plads til at nye ting kan ske i dit liv.

Vigtig:
Meditationerne må ikke høres, mens du kører bil, da du kan komme i en dybere indre kontakt med dig selv og derved giver slip på din ydre opmærksomhed. Efter meditationen er det vigtig at du kommer tilbage til dig selv og husker at have fat i din jordforbindelse. Din jordforbindelse kan du altid kontakte ved at træde lidt ekstra med dine fødder i jorden og du kan ryste dig lidt og trække vejret dybt nogle gange.

Gode redskaber til meditationen
Her får du et par gode råd til, hvordan du får mest ud af meditation.

1. Sæt dig et godt sted, hvor du ikke bliver forstyrret, husk at slukke for lyden på din telefon, du kan også sætte den på forstyr ikke.
2. Sæt dig med ret ryg fx på en stol med et tæppe om dig.
3. Hav begge dine fødder godt placeret på jorden og sid ikke med krydsede ben.
4. Hvis du gerne vil have aromaterapi med i meditation, så lav dit ritual nu.
5. Placer dine hænder i dit skød med håndfladerne opad.
6. Start nu din meditation og husk at trække vejret gennem hele meditationen.
7. Efter meditationen så husk at takke dig selv for at bruge tid til fordybelse og nærvær.

Jeg håber, at meditationen vil hjælpe dig til bedre ro, balance og kontakt til dit indre rum.